Husets rum

Der må godt være forskel på temperaturen i forskellige rum i huset/lejligheden, men ikke for meget. F.eks. er det måske nok med 16-18°C i soveværelset.

Hvis temperaturen i et rum holdes lavere end i andre rum, bør døren være lukket.

Kommer temperaturen ned under 14°C i et rum, som måske slet ikke bliver brugt, kan det skade bygningen. Det kan også trække varme fra andre rum og give fodkulde og evt. fugtproblemer.

Sørg derfor for, at temperaturen i et rum altid er mindst 14°C.

Temperaturen

I opholdsrum er en temperatur på 21°C passende for de fleste.

For hver grad temperaturen forøges, stiger varmeforbruget 5-6 %.

Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver den største varmekomfort og besparelse på varmeudgiften.

Den enkelte radiator skal helst være kold forneden.

Radiatoren bør ikke tildækkes eller afskærmes. Gardiner eller større møbler bør således ikke skærme for en radiator.

Radiatortermostaten

Hvis du ikke har det i forvejen, er det en god idé at få installeret radiatortermostater. Så udnytter man nemlig gratis varme fra solen, lamper, TV og mennesker i stuen.

Termostaten sørger automatisk for, at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i stuen, eller solen skinner, kan ventilerne lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor.

Hvis du derimod ikke kan opnå 21°C, selvom du åbner helt for alle radiatorer i et rum, er der noget galt.

Føleren, der registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget eller sidde et helt andet sted. Føleren må derfor ikke tildækkes af gardiner, møbler eller lignende.

Indstilling af radiatortermostaten

Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

Stil termometret i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede temperatur er fundet.

Men husk - der kan godt gå 1-2 timer, før reguleringen kan mærkes.

Når du har opnået den ønskede temperatur, kan du sætte en markeringsstreg på ventilen med en spritpen eller kuglepen.

Returtermostaten

Ældre fjernvarmeanlæg har ofte termostaten siddende på returløbet fra radiatoren, og termostaten føler på vandtemperaturen fra radiatoren. Sådan en ventil kaldes en returtermostat og er især velegnet, hvor der er kubikmeter-afregning (m3 ).

Returtermostaten sørger for en konstant temperatur på fjernvarmevandet, når dette har passeret gennem radiatoren. Returtermostater udnytter kun i ringe grad gratis varme fra solen, lamper, TV m.v.

Returtermostaten skal jævnligt indstilles i takt med vejrets ændringer, og man skal huske at stille på alle termostater i samme rum.

Indstilling af returtermostaten

Føleren på returtermostaten registrerer vandtemperaturen i radiatoren og må godt sidde bag et gardin eller lignende. Når man åbner for ventilen, løber der straks en del vand igennem, og dette kan ofte høres. Efter kort tid har vandet nået den nye indstillede temperatur, og herefter løber det roligt og lydløst igen.

Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

Stil termometret i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede temperatur er fundet.

Natsænkning

Natsænkning (tidsstyring) kan være en praktisk og energibesparende foranstaltning.

Undlad at lukke helt for varmen om natten. Temperaturen bør ikke komme under 14°C.

Den ideelle temperatur i soveværelset er 16-18°C.

Er der cirkulationspumpe på varmtvandsforsyningen, vil en tidsstyring betyde både sparet el- og varmeforbrug.

Nogle fjernvarmeanlæg er udstyret med automatik, der styrer radiatoranlægget. Automatikken sikrer, at det vand, der sendes rundt i husets radiatorer, ikke er varmere, end udetemperaturen kræver. Automatikanlæg skal indstilles i overensstemmelse med anvisningerne, og man skal huske jævnligt at kontrollere, om anlægget fungerer tilfredsstillende.

Udluftning

Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig, hvorfor der skal luftes ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan en ekstra udluftning anbefales.

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk 5-7 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler afkøles.

Er radiatorerne med termostatventiler, skal ventilerne lukkes under udluftningen.

Fugt

Du kan undgå fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under ca. 14°C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet - og stil aldrig møbler m.v. helt op ad kolde ydervægge.

Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er der for fugtigt i rummet.

Det er også godt at sikre sig, at der er aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse. Desuden giver det et bedre indeklima, hvis du får monteret udluftningsventiler i opholds- og soverum.

Gode spareråd

Hvis du følger anvisningerne i dette lille hæfte, har du gode forudsætninger for at opnå et komfortabelt indeklima. Samtidig får du et økonomisk fornuftigt varmeforbrug - og skåner miljøet.

Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50°C. Ved en højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet og dermed tilstening af vandvarmeren.

Spar både vand og varme

Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad er billigere end karbad. I et almindeligt badekar bruger man typisk 125 liter vand. Et 5 minuter langt brusebad bruger ca. 45 liter vand.

Der findes en god tommelfingerregel, der er værd at følge: Hvis du sænker temperaturen i huset/lejlighedens rum med 1°C, sparer du 5-6% på varmeforbruget. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, når du skruer op for varmen. Når du tager på arbejde eller måske er bortrejst i vinterferien, kan du godt skrue ned for varmen. Husk bare, at temperaturen ikke må komme under ca. 14°C.

Undgå for høje temperaturer. 21°C i opholdsrum er tilstrækkeligt for de fleste. Det er en god ide jævnligt at kontrollere temperaturen i de enkelte rum.

El-varme, brændeovn m.m.

Når man har fjernvarme, er det en dårlig ide at tænde for en elvarmeovn. En elvarmeenhed vil altid være mere end dobbelt så dyr som en fjernvarmeenhed.

En brændeovn kan være hyggelig og give dejlig varme. Om det er en økonomisk fordelagtig varme, afhænger af brændets pris og varmeenergiindhold.

Imprægneret træ, lakeret eller malet træ samt limtræ, spånplader og lignende må ifølge miljøloven ikke brændes af.

Måleraflæsning

Gør det til en god vane at holde øje med måleren

For varmeforsyningens samlede økonomi, og dermed for forsyningens prisfastsættelse, er det af største betydning, at fjernvarmevandet får en god afkøling hos forbrugerne.

Afkølingen er forskellen mellem den temperatur, fjernvarmevandet kommer ind med (frem) og den temperatur, det forlader anlægget med (retur). I varmeperioden oktober til april skal det være muligt at afkøle mellem 30 og 40 grader.

Aflæs måleren for en sikkerheds skyld.

Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler kan svigte, eller en utæthed kan opstå. Så selv om det er sjældent, der opstår problemer med et varmeanlæg, som kan berøre det økonomiske mellemværende mellem varmeforsyningen og forbrugeren, er det absolut anbefalelsesværdigt, at forbruget kontrolleres regelmæssigt. Mindst én gang om ugen bør måleren aflæses.

Skulle der opstå problemer omkring et forbrug, er det kun det førte aflæsningskort, der kan dokumentere uregelmæssigheden.