Outrup den.
26-01-2021
Driftsforstyrelser
Forside
Historie
Vedtægter
Alm Bestemmelser
Teknisk Bestemmelser
Tarifblad
Gode råd
Bestyrelsen
Anlæg
Diverse
Personale
Persondatapolitik
Post |
Varmeværkets historie
Ved en stiftende generalforsamling den 12. april 1965 blev det
besluttet at oprette en andelsselskab med det formål at opføre
er fjernvarmeværk i Outrup under navnet Outrup Varmeværk a.m.b.a.
Værket var funktionsklar den 16. november 1966, og levering af fjernvarme
til de ved starten tilsluttede ca. 70 forbrugere blev påbegyndt.
Ved etableringen var der installeret 2 varmekedler, og i 1980 blev der anskaffet
yderligere 1 kedel, så man nu havde i alt 3 kedler til rådighed.
Som brændsel anvendtes svær fuelolie, som i 1985 blev erstattet
med afgiftsfri spildolie.
Da spildolie et par år senere blev belagt med afgift, var der ikke længere
en besparelse ved brug heraf,og værket gik derfor i 1988 over til fyring
med naturgas.
Energiministeriet krævede i 1991 at de fleste varmeværker, herunder
Outrup Varmeværk, indenfor en årerække skulle udbygges til
også at kunne producere el til levering til det offentlige net. I forbindelse
hermed blev det vedtaget, at der skulle gives et tilskud til el-produktionen
på 10 øre pr. kilowatt.
Værkets bestyrelse vurderede, at det ville være økonomisk
fordelagtig at foretage den krævede udvidelse hurtigst muligt, og et nyt
kraft/varmeværk blev derfor opført i løbet af 1992 på
den til formålet indkøbte nabogrund mod Storegade.I november 1992
leveredes den første strøm til elnettet, og gasmotoren producerer
samtidig varme i et omfang, der svarer til ca. 90 % af den samlede varmeproduktion.Der
er på nuværende tidspunkt september 2004 tilsluttet
444 forbrugere, og omsætningen i det netop afsluttede regnskabsår
andrager ca. 8 mio. kr., der fordeler sig med 5,5 mio. kr. på varmesalg
og 2,5 mio. kr. på elsalg. (ekskl. moms).
Til orientering kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen i 1985 vedtog at indføre
tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning indenfor Nørre Nebel og Outrup
Varmeværks forsyningsområder.
|
|